Er holdtræning det bedste for dig?

Eller er det bedre med enetimer? Der kan være mange forskellige grunde til at vælge det ene frem for det andet. Mange kender ikke til muligheden for at arbejde med hunden hjemme i de trygge omgivelser, men for nogle hunde er det den helt rigtige løsning. Måske bliver hunden så stresset af at være i nærheden af andre hunde (og det behøver ikke være angst, det kan også være så frygtelig spændende at være i nærheden af andre hunde, så hjernen slet ikke virker), at den slet ikke kan koncentrere sig om at arbejde sammen med dig. Eller måske har du brug for den ro det giver, at arbejde uden andre tæt på. Der kan være så mange gode grunde til at vælge enetimer frem for holdtræning og selvfølgelig får du mere ud af enetimer, da det kun er Jer jeg koncentrerer mig om. Det er en meget effektiv træningsmulighed og vi kan sammensætte lige præcis det forløb I har brug for.